Taz og Elderan trækker sig mod udgangen i siden af kirken, men vandet er nu langt over døren og blokerer alle udgange. Bag jer kan I høre dæmonen som tvinger sig igennem dørenerne og væggene mod jer, vingerne der snurrer og lugten af død og forrådnelse fylder jeg sjæl med rædsel. I tænker på Alex og Dusk som begge besvimede af deres sår, mens ypperstepræsten Shane Martholio og mindflayeren griner ondskabsfuldt i en blodrus af had.
En dyb og magisk mørke lægger sig om jer og det sidste I husker er mindflayerens beroligende stemme, der forsikrer jer om, at alt er godt og ikke skal være bange.
I bliver kastet i en celle under kirken, og i 7-10 dage befinder I jer i nærmest mørke. Kun en lille lyskilde ude fra gangen oplyser jeres rum. Alex og Dusk er hårdt såret, men dog stabiliseret. De kommer til sig selv efter et par dage, men kan ikke huske så meget fra kampen. I bliver opmærksom på at Nestra Ruthiol (Waterbaron) ligger såret i en tilstødende celle, men I kan ikke få kontakt med hende.
De næste 10 dage bliver i afhørt primært af Mindflayeren som hedder Garsdozell. Det foregår ved, at I bliver først til et rum, hvor I bliver spændt fast til en stol. Herefter invaderer han jeres hjerne og sind med sine tentakler. Oplevelsen er meget grænseoverskridende og føles som et langt og traumatisk overgreb. Han ”suger” alt viden fra jer lige så langsomt, og tvinger jeg ud på grænsen af jeres fornuft. I mister fornemmelsen af jer selv og føler jer mentalt voldtaget – igen og igen og igen.
Efter 10 dage, kommer der vagter fra kirken ned og giver jer noget rent tøj, og beder jeg vaske det værste snavs af jeres ansigter. I bliver ført op i kirkerummet, som er stopfyldt af mennesker. Der sidder 4 præster lidt højere end resten af tilskuerne, med Shane Martholio i midten. Alle er klædt i deres ceremoni uniform og alting ser meget officielt ud. I sidder i en zone of silence. Shane Martholio beder en bøn og så starter der en retssag, hvor I er tiltalt for at stå bag snigmordet på Nestra Ruthiol og for at planlægge et fjendtligt kup af byen. I er tiltalt for bortførelsen af de unge nobles og for at tilbede onde guder som Bane. Både Viromor, Scimitar Sally og Lady Dashia (mor til Lord Artan – drengen i fand på floden) deltager som tilskuere, og det er tydeligt de er uenige i processen, men tør ikke gøre noget. Efter 3 dages retssag, hvor I mærker folkets had, løgne på løgne og fortvivlelsens håbløshed, bliver i dømt til døden.
Shane Martholio bliver hyldet som ham der beskyttede byen under de mest vanskelige forhold, og han bliver valgt til ny Waterbaron få dage efter retssagen med overvældende flertal.
Om aftenen efter dommen, kommer der en ældre kvinde med jeres mad som altid består af en tynd suppe og tørt brød fyldt med maddiker. Hun har et lille brev med, hvor der står:
Overlev mine venner, jeg har jeres udstyr, find mig og vi tager hævn. Selune guide jer! – Viromor
Aftenen før jeres henrettelse, bliver I og Nestra Ruthiol vækket af nogle soldater, der fører jer ud i en vogn. Ypperstepræst og nu Waterbaron Shane Martholio venter på jer, og siger at hans demigod Slarkrethel vil afhøre jer personligt. Men at I skal bidrage inden I kan nyde hans selvskab. I bliver kørt i kærre mod vest i 10 dage og ender på en båd som galejslaver. I bliver lænket til årerne på et skib, og arbejder hårdt hver dag med at ro og udholde pisk og verbale ydmygelser. Nestra Ruthiol bliver ligeledes placeret på båden, et par rækker foran jer. Dagligdagen består af pisk, hårdt arbejde og meget lidt mad, hvilket hurtigt tapper jer for kræfter og vilje til at stikke af. Der sidder to wizards nogle rækker nede, og de fanger der sidder ved siden af jer fortæller, at de prøvede at kaste spells, hvilket betød at de fik skåret tungen ud og fjernet deres hænder. Dette og Garsdozells overgreb sætter en naturlig dæmper på jeres trang til magi og oprør.
Efter hvad der nok svarer til 2 måneder, oplever I at der sker noget anderledes på dækket. I skal ro hurtigere og skibet drejer og vender sig i vandet. Der starter en kamp mod to andre skibe og I kan se pile og magi flyve mellem dem. Skrig og magiske eksplosioner lyder mens I kæmper for at fastholde det voldsomme tempo skibet skal skyde gennem vandet. Med et ser I ud af årehullet et større skib komme mod jeres, og braser ind i siden. Galejslaver på hver sin side af jer bliver slynget mod gulvet og flere dør, da spidsen af det andet skib brager ind gennem siden. Eldaran og Taz kommer fri. De lænker som holder jer fanget med en ring i gulvet bliver revet op, og selvom I stadig er lænket sammen, så er i frie til at bevæge jer. Alt er kaos, så måske er dette jeres seneste chance for frihed og hævn?