En god dag at dø

I dag er en god dag tænkte Dave, da han stod og kiggede sig selv i spejlet. 1 år forinden havde han været så heldig, at få en lærerplads hos Mr. Taka, en førende kok i en af Carasirs bedste restauranter. Det havde været et vildt år, med travlhed i restauranten og så mange ting der skulle læres. Mr. Taka var en streng og krævende chef, men Dave var tilfreds og hans talent for madkunstens finere detaljer fornægtede sig ikke. Kulminationen kom, da Mr. Horn, en af Carasirs mægtigste mænd, virksomhedsejer og personlig ven med Prins Parris, havde hyret Mr. Taka til et arrangement på hans skib. Hvilken ære. Daves mor var blevet så stolt, at hun havde købt et nyt forklæde og et sæt nye knive til sin elskede søn. En udskrivning på flere måneders løn.

Dave studerede sit ansigt i spejlet i sin kahyt. Mr Taka krævede høj hygiejne og dermed også et velplejet ansigt. Båden var imponerende og Dave glædede sig til at komme op i køkkenet igen og starte på gallamiddagen. Dave hviskede til sig selv at han godt kunne gøre det, at han var god nok. Nu måtte det ikke gå galt. Tænk hvis Mr. Horn blev så vild med maden, at han inviterede ud på båden igen eller måske til andre arrangementer? Dave fik kuldegysninger af bare tanken. Tænk at komme fra mindre kår, fra en ubetydelig plads i kastesystemet, og nu var på vej mod stjernerne? En ny og bedre fremtid. Dagen i dag var en milepæl. Pengene Dave tjente gav han til sin mor, så hele familien kunne leve. Måske var dagen i dag, tidspunktet hvor Daves familie rejste sig ud af den fastsatte fattigdom og bevægede sig ind i middelklassen? Dave smilte ved tanken.

Hov, hvad var det? Noget larm ude på gangen? Måske var det bare Vincent og Andrew der snakkede? Nej der var noget tumult. Dave kiggede rundt og pludselig stod en kampklædt Troll foran ham. Daves sidste tanke inden alt blev sort var, at Mr. Horn nu aldrig fik sin mad samt at hans mor, brødre, familie måske aldrig igen skulle få chancen få et nyt liv. Dave følte sig ensom, bange og utilstrækkelig lige inden hans liv blev banket ud af ham på en lyst yacht ud fra Carasirs kyst.

One thought on “En god dag at dø

Leave a Reply